Babycafé

Babycafé

Babycafé

Er du på barsel eller hjemmepasser du dit barn? Kunne du tænke dig at møde andre forældre og blive en del af et hyggeligt fællesskab? Så kig forbi Baby Café på Industrivej 25B i Lemvig.

Baby Café er et uformelt mødested for forældre med små børn, hvor der er plads til både hyggesnak, erfaringsudveksling og spørgsmål til fagpersoner.

Hver gang byder på et kort oplæg om et aktuelt emne, som kan være relevant i tiden med små børn. Det kan for eksempel handle om søvn, babymassage, sang og musik, vaccinationer eller barnets sproglige udvikling.

Du er velkommen til at komme alene, sammen med din mødregruppe eller med din partner. Alle er velkomne.

 

Tid og sted:

Baby Café holder åbent hver onsdag kl. 10.00-12.00 på Industrivej 25B i Lemvig.

Der serveres lune boller, frugt samt kaffe, te og vand. Det koster 10 kr. pr. gang.