FÆDRETRÆF

Fædretræf

At blive far er en af livets største forandringer. Det er en tid fyldt med glæde, forventninger og store spørgsmål. Hvordan finder jeg min rolle som far? Hvad har mit barn brug for? Og hvordan får vi familielivet til at hænge sammen?

Fædretræf er et gratis forløb for nye og kommende fædre med børn i alderen 0-1 år. Her møder du andre fædre, og sammen deler I erfaringer og får ny viden om livet som far og den første tid med et lille barn.

Forløbet ledes af to frivillige fædreguides, som selv har erfaring med at være fædre. De skaber et trygt og uformelt fællesskab, hvor der er plads til spørgsmål, grin og ærlige samtaler.

Hvad kan du forvente?

På Fædretræf er der korte oplæg, videoklip og fælles drøftelser. Du får idéer og konkrete redskaber, som kan være nyttige i hverdagen, og du får mulighed for at vende de spørgsmål og eventuelle udfordringer, der fylder for dig.

Vi kommer blandt andet omkring:  

  • Fars betydning
  • Barnets udvikling og trivsel det første år.
  • Råd om førstehjælp, og hvordan man kan sikre sit hjem mod ulykker.
  • Samarbejde og kommunikation i parforholdet.

Praktisk information

Fædretræf består af syv mødegange, som alle foregår onsdage kl. 15.00-17.00:

  • 30. september
  • 7. oktober
  • 21. oktober
  • 28. oktober
  • 4. november
  • 11. november
  • 18. november

Vi mødes 6 gange uden børn og den sidste gang, er der mulighed for at medbringe dit barn, hvis du har lyst til det.

Vi mødes i Familiehuset på Rådhusvænget 6, 7620 Lemvig. 

Er fædretræf noget for dig?

Fædretræf er for dig, der gerne vil blive klogere på din rolle som far, møde andre fædre og få inspiration til hverdagen med et lille barn. Fædretræf er for alle fædre med børn i alderen 0-1 år. Uanset om du venter dit første barn eller allerede er blevet far, er du velkommen.

Du kan læse mere om Fædretræf her

 

Tilmeld dig

Du kan tilmelde dig ved at kontakte Familiehuset på mail familiehuset@lemvig.dk og tlf. 61 89 54 77 eller via Fædretræfs hjemmeside:

Kontaktformular til tilmelding 

Du er også meget velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål.